Areco er en svensk ejet koncern, der er grundlagt i Malmö i 1944. Areco koncernen købte i 2014 produktionen i Terndrup, der producerer tag og væg af tyndplader. Vækststrategien er fastlagt, og senest er fabrikken i Finland, der producerer sandwichpaneler, tilgået Areco koncernen.
Kerneforretningen er rettet mod byggebranchen med et omfattende udvalg af bygningskomponenter i metalplader til bolig og erhvervsejendomme. Koncernen råder over 60.000 m² produktions arealer i henholdsvis Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen, som beskæftiger i øjeblikket 375 medarbejdere, og har en omsætning på ca. SEK 4 mia.